Udspil om læring i arbejdslivet - Google Bogsøgning

Udspil om læring i arbejdslivet - Google Bogsøgning

Seminar 3 gruppeopgave

Hej gruppe. Hermed upload af vores bidrag. Skriv gerne i indlægget hvis i falder over noget :-) Vi ses fredag

1. Opstil bud på foreløbige principper for vidensdeling; hvilke af teksternes begreber, principper og pointer er relevante i forhold til at tilrettelægge/organisere vidensdeling? - med spørgsmål

Hutchins:
Learning to navigate
How a cockpit remember its speed

Interaktionen mellem mennesker eller mennesker og artefakter er det der skaber viden ikke individets kognitive strukturer isoleret set
Ved organisering af vidensdeling er det vigtigt med overlappende distribution af viden. Individerne stiger i graderne og flytter til ny rolle hvorved der sker en vigtig overlapning af viden
Tilrettelæggelse af vidensdeling skal ske på baggrund af
· Open interactions – monitor og deltag i social praksis
· Open tools – Repræsentationer af information (der muliggør at aktørerne i fællesskab kan aflæse om de er på rette kurs og således løbende kan lave korrigerende handlinger)


Engestrøm:
Den nærmeste udviklingszone
Menneskelig virksomhed er ikke kun individuel produktion. Den er samtidig og uadskillig også social udveksling og samfundsmæssig fordeling (finder altid sted inden for et fællesskab), der reguleres af en vis arbejdsfordeling og af visse regler. Menneskelig udvikling er en dialektisk enhed af individuel udvikling og samfundsudvikling.
Organisering af vidensdeling
Skab rum for fordybelse og eksperimentering; brug kreativitet, fantasi og leg. Organisationen skal motivere en teori kultur frem for en respons kultur. Perspektiver og forklar relevans -> vil få individerne til at reflektere og blive bevidste
Tilrettelæggelse af vidensdeling skal ske på baggrund af
- Zonen af nødvendighed
- Zonen for skabelse af motivation
- Zonen for forvandling af nødvendighed til en double-bind situation, til en modsigelse der kræver kvalitativt nye redskaber for at den kan blive løst


Elkjær: Organizational learning
Læring foregår ikke I den enkelte men ved at være en del af et deltagelsesmønster af organisationsmedlemmer. Læring er en praktisk snarere end en kognitiv proces (situated practice - consists of acting and thinking (Tænkning (ideer, teorier, koncepter) fungerer som tools for selve handlingen), hvor Wenger måske i højere grad kigger på acting og practice).
Organisering af vidensdeling
Læring foregår ikke i den enkelte med ved at del af et deltagelsesmønster af organisationsmedlemmer. Erfaringer kan blive til eksplicit viden ved brug af refleksion (Inquiry) i en kollektiv situated practice. Dette fordrer således at en organisation må skabe rum for refleksion og eksperimentering. Her kan peges på organisationsstrukturer som understøtter projekt og eksperimenterende arbejde
Tilrettelæggelse af vidensdeling skal ske på baggrund af Participation: Læring kan ikke påtvinges individer
1. Den enkelte skal have mulighed for at deltage i formuleringen af mål og planlægning af arbejdsprocesser
2. Mulighed for at eksperimentere med metoder til løsning af problem
3. Mulighed for at reflektere over arbejdets processer og resultater
4. Adgang til information og viden om forhold i arbejdet og på arbejdspladsen
Situated curriculum: at gøre brug af de læringsmuligheder der er åbne overfor nye medarbejders møde med en eller flere COP’er i en organisation
Formaliseret vejledning/formelt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter (læring kan ikke overlades til den uformelle læring fordi resultatet derved bliver for tilfældigt)
Denne vejledning skal være en forberedelse til fremtidig læring. Evnen til at lære i nye omgivelser. Læring er en kontinuerlig proces ikke en checkliste


Elkjær og brøndsted
Information technology as a fellow player
Integration af IT og læring. IT er en integreret part af den sociale verden og skal forhandles indenfor den sociale kontekst
Organisering af vidensdeling
Adgang til at deltagelse i et fællesskab. Starter først som Legitimate Periperal Participation (LPP), hvorefter man gradvis udvikler sig til at blive et fuldt medlem af et community
Tilrettelæggelse af IT skal ske på baggrund af et virtuelt rum der kan facilitere:
- Mutual engagement: Et forum for kommunikation, interaktion og skabelse af sociale relationer. Skal understøtte formel og uformel kommunikation
- Joint enterprise: skal være integreret og forhandlet ind I det naturlige arbejdsflow- høj grad af fleksibilitet. Burde kunne skabes af medarbejderne selv (technology stewardship: Wenger)
- Shared repertoire: rummer communitiet´s hukommelse
Spørgsmål
Kan et COP ikke være formaliseret? Det ligger lidt i ”telos of learning” at der er en direktion. Hvem sætter denne? Ligger der nogle indbyggede konflikter ved formelt at definere nogle COP’er hvis man samtidig er opmærksom på de tre: Mutual engagement, Joint entreprise and Shared repertoire?

Brown og Duguid. Organizational learning
Working, learning og innovation er tæt relaterede former for menneskelig aktivitet.
Organisering af vidensdeling
COPét skal have lov til at leve i organisationen med støtte fra men ikke styring fra management. Organisationen må legitimere og understøtte disse praksisfællesskaber og give dem råderum ellers vil deres viden blive tabt for organisationen.
Tilrettelæggelse af vidensdeling skal ske på baggrund af disse tæt relaterede former for menneskelig aktivitet i et COP
1. Working practice - Forstå de faktiske behov i organisationen. Der skal være overensstemmelse mellem Espoused praksis(kanoniserede) og aktuel praksis (highly informative war stories). Disse historier giver mulighed for at diskutere sig frem til nye erkendelser.
2. Learning – qua LPP, individet bliver ’enculturated’
3. Innovation - COPér evner at slå bro mellem statiske kanoniserede synspunkter og innovation/nyskabelser
Spørgsmål: Hvordan harmonerer COP med innovation når der samtidig iboende COPét er en fare for stagnation (enculturation)??
I teksten nævnes det at roller og ansvarsbeskrivelser vil være med til at låse COP´et…?
Kan disse ikke også tjene som en afklaring af hvad der er arbejdsrammen hvis man nu selv er involveret i udarbejdelsen. Kan måske også være incitament fremmende hvis de bliver målt i ens Performance agreement??

Wenger
Communities of practice
En praksis er altid historisk og social betinget. I praksis’en udvikler, forhandler og deler vi vores måder at forstå verden. Den inkluderer både det tavse og det implicitte og begge dele kan åbenbares gennem fælles engagement. Betydning opstår og kan afkodes indenfor specifikke praksis’er. Fællesskabet kan være nøglen til reel transformation af den slag der har reel indflydelse på folks liv. Indflydelse af andre kræfter er også tilstede, men de skal forstås som medieret af fællesskabet i hvilke deres betydning skal forhandles i praksis.
Organisering af vidensdeling
Skal der ses på hvad der skaber sammenhængen i et fællesskab?
· Fælles engagement
· Samlet virksomhed
· Delt repertoire
Tilrettelæggelse skal ske på baggrund af det forhold at:
Konteksten skaber betydning/mening. Består af tre sammenvævede faktorer:
· Forhandling af betydning
· Deltagelse (vi genkender os selv i andre - proces)
· Tingsliggørelse (vi projekterer os selv ud i verden - produkt)
Kontekst er bundet til human practice. Processer født udenfor en given praksis må reificeres til en lokal kontekst førend den får betydning. Participation og reification er både komplementære og adskilte. De er uløseligt sammenbundne.
Spørgsmål:
Kan man antage at betydningskompleksiteten stiger i forbindelse med graden af et fagområdes specialisering og også er afhængig af hvor dygtig en forfatter er til at kommunikere? Jeg vil mene at er man bevidst om måden af kommunikere på kan man afhjælpe noget betyding? Wenger synes f. eks mere tilgængelig end f. eks Engestrøm som synes met at kommunikere til nogle få fagfæller eller måske mest til sig selv?? :-)

Har Wenger udgivet noget hvor han kommer han ind på hvordan man kan understøtte betydningsdannelse i relation til IT: såsom emneord, grafiske præsentationer….Ville dette ikke være noget Hutchins ville sige god for?

Er COP forskelligt fra et netværk og hvis det er tilfældes hvori ligger så forskelligeheden?

Brown and Duguid
The social life of documents
Indenfor et community kan det antages at generelle strategier for fortolkning er fælles men ikke nødvendigvis fælles betydning. Dokumentet er essentielt for formationen af et community (shared repertoire)
Organisering af vidensdeling
Web 2.0 giver mulighed for at skabe og forhandle det sociale rum samt udvides til også at indeholde sociale interaktioner (linke personer der så kan udvikle fælles interesser gennem adgang til fælles dokumenter)
Tilrettelæggelse skal ske på baggrund af
· Teknologisk udvikling skal forbedre muligheden for forhandling. Dokumenter er ikke uafhængige men er altid relateret til et andet
· Viden om målgruppen
· Dokumenter skal have en plasticitet således at de kan adapteres og være robuste nok til at fastholde en fælles identitet på tværs af siderne
· Ting der hæmmer overførsel er: adgangsforbud, underlige formater, jargon og forkortelser Spørgsmål: Kan der gives et eksempel på dokument plasticitet?

Principper for vidensdeling

De fire spørgsmål med svar:

1. Hvad er forudsætninger for videndeling

A. Eksplicit viden.
Denne viden kan gøres eksplicit (ved at gøre viden mere abstrakt end i den situation, hvor den først blev dannet) og adfærd, hvor den viden, der skal anvendes, kan opsættes som regler (en form for kogebøger). Denne viden kan principielt overføres til andre, eksempelvis gennem læsning, undervisning m.v..

B) Implicit viden, som kan være enten principiel eller aktuel tavs viden.
Aktuel tavs viden: Kan principielt gøres eksplicit og dermed deles som under pkt. A oven for..

Principiel tavs viden: Kan aldrig gøres eksplicit - vil skulle tilegnes gennem praksis - her opstår læringen i den situation, hvor der er behov for at lære, og det vil være vanskeligt at flytte denne viden til andre situationer (kontekster). Forudsætningerne her er nogle af de forhold, som vi beskriver i forhold til spørgsmål 4 neden for.

2. Hvad er karakteren af det, som deles

Eksplicit viden:
I forhold til at kunne dele viden, så er der vel som oftest tale om data, informationer og videreformidling af regelbaseret adfærd.

Implicit viden:
Implicit viden kræver en mere praksisnær tilegnelse, hvor folk kan inddrage deres erfaringer, forskellige tolkningsmønstre m.v. i en fælles opgaveløsning, evt. gennemført under anvendelse af redskaber. Dermed vil den tavse viden (måske) være baseret mere på intuition (?), og en læsning af vurderinger/problemløsningsmetoder, som anvendes af kolleger m.v. Altså er det måske i virkeligheden her ved deling af den implicitte viden, at videndeling bliver en kompleks affære, da det handler om metakognition.

3. Hvordan skal individerne handle
1. Individets skal opnå bevidsthed om egne mål.
2. Opnå bevidsthed/erfaring med egne redskaber
3. Opnå bevidsthed om, hvad de andre, som jeg samarbejder med, laver.
4. Viden om, hvordan de andre, som arbejder med samme problem som jeg, arbejder på at løse dette.

4. Hvilke typer af værktøjer kan anvendes
1. Distribueret arbejde (eller evt. undgå dette). Eks. samle folk på samme fysiske adresse, forhindre støj ol. som modvirker direkte verbal og sproglig kommunikation.

2. Mangfoldigheden af "webs of significance" (eller sikre, at folk har samme "webs of significance. Eksempelvis ansætte folk, som allerede er påvirket af samme kultur)

3. Graden af "nødvendigt articulation work" (eller reducere dette).

4. Mangfoldigheden af og intensiteten i kommunikation (jo mere intensiv kommunikation, jo mere understøttelse af kommunikation i form af mail-systemer, intranet/web 2.0, telefoner, videokonferencer m.v.)

5. Anvendte artefakter (materielle koordinationsmekanismer, eksempelvis journalsystemer, vagtskemaer)
6. Anvendte immaterialle artefakter (vaner og "erfaringsbaseret" arbejdsdeling. Evt. er det også her, at bevidst arbejde med organisering (eks. at sætte rammerne for Communities of Practice, som i Wengers artikel om Knowledge Management as a Doughnut eller ved at anvende projektorganisering for at få udviklet ny viden)

7. Behovet for hastighed og præcision i opgaveudførelsen (eksempelvis standardiserede kommunikations- og handlemønstre i forbindelse med kriseløsning – eks. indsats fra beredskabsstyrelsen/Falck m.v.).

Links

Hermed links til mine social bookmarks og min blog om videndeling.

På min blog om videndeling vil forskellige opgaver i forhold til masterfaget Videndeling, IT og organisation,blive offentliggjort. Adressen er:

http://videndelingcis.blogspot.com/

I forbindelse med fagpakken har jeg også oprettet social bookmarks. Dem kan du finde på adressen:

http://www.furl.net/member/claus_soernsen
Indsendt af Claus I. Sørensen kl. 00:45 0 kommentarer

Klar på bloggen

Hej Suzette og Ramin

Det med invitationen var en klar trylleformular for at få mig på. Jeg har tidligere forsøgt med både at skrive og kopiere de adgangsdata, som Ramin havde opgivet, men jeg fik altid fejlmeddelsen "uoverensstemmelse med email". Men denne gang røg jeg lige igennem.

Jeg har ikke oprettet en egen blog, men det kan jeg evt. gøre i løbet af week-enden.

I hvert fald er det skønt at få hul igennem.

Claus

link til Ramin's blog

http://raminjalili.blogspot.com/

Lektier til 30-31 oktober :-)

Opstil bud på foreløbige principper for vidensdeling; hvilke af teksternes begreber, principper og pointer er relevante i forhold til at forstå viden og vidensdeling, til at tilrettelægge/organisere vidensdeling?